Chokolade står vores hjerter nært♥︎ 

Midt i hjertet af Thisted finder du Chokoladekurven – en chokoladebutik med mere end 80 års stolte chokoladetraditioner. Gennem årtier har passionen for håndlavet kvalitetschokolade og gode specialiteter været i centrum, og selvom sortimentet i dag er vokset, holdes traditionerne stadig ved lige. 

I juni 2025 flyttede vi til toppen af Vestergade, hvor vi nu har skabt et hyggeligt univers fyldt med chokolade, flødeboller, vin, kaffe og vores hjemmelavet is. Her kan du gå på opdagelse blandt vores lækkerier eller nyde en hjemmebagt surdejsbolle, lidt sødt og en god kop kaffe i hyggelige omgivelser.

For os handler Chokoladekurven om mere end bare chokolade. Det handler om kvalitet, traditioner, godt håndværk og de små øjeblikke, der er værd at nyde. 

Chokoladekurven - butikken

En oplevelse fra start til slut♥︎

Et besøg i Chokoladekurven skal være en oplevelse. Derfor vægter vi altid personlig betjening og god service højt, og vi står klar til at hjælpe med et smil – uanset om du kommer for at finde din egen favorit eller skal have sammensat den perfekte gave.

Vi ønsker ikke, at du skal nøjes med kompromisløsninger og standardiserede metervarer. Hos os kan du smage vores passion for håndlavet chokolade og nøje udvalgte specialiteter – og mærke den gode service hele vejen.

Start dagen i Chokoladekurven☕️

Efter vi i sommeren 2025 flyttede til Vestergade 25, har vi udvidet med endnu flere lækkerier – blandt andet friskbagte surdejsboller, hjemmebagt kage og meget mere, som kan nydes ved vores caféborde både ude og inde.

Derfor synes vi bestemt, at du skal invitere venner, familie eller kollegaer med en tur i Chokoladekurven. Her tilbyder vi hver dag – hele dagen – friskbagte surdejsboller serveret med god ost, marmelade og selvfølgelig vores hjemmelavede luksuspålægschokolade. 

Chokoladekurven butikken

Følg med i vores produktion🍫

I butikken har vi et stort glasparti, hvor du kan kigge direkte ind i vores produktion. Her kan du se, hvordan vi blandt andet laver vores berømte flødeboller, Thy Chokoladen og vores hjemmelavede is.

Så slå dig ned i caféen, nyd en god kop kaffe og lidt sødt, og følg med i, hvordan alle vores lækkerier bliver til. 

Chokoladekurvens historie

Siden 1937 har du kunnet finde en chokoladebutik på Vestergade i Thisted. Chokoladekurven, som vi kender den i dag, blev fra 2010 til 2017 drevet af Alice Bisgaard, hvorefter driften blev videregivet til den unge thybo Pernille Tophus. Pernille og Alice har den dag i dag stadig et tæt samarbejde.

Indtil 2025 fandt man chokoladebutikken på Vestergade 22, men i 2025 blev Pernilles store ønske opfyldt, da den kun 125 m² butik flyttede til Vestergade 25 og blev til hele 750 m².

De større lokaler har givet fantastiske nye muligheder. I dag tilbyder vi også friskbagte surdejsboller, hjemmebagt kage og mulighed for at nyde en god kop kaffe i butikken – alt imens du kan følge med i chokoladeproduktionen gennem vores store glasparti.

Med de nye lokaler er teamet bag Chokoladekurven også vokset fra 17 til omkring 30 ansatte. Vi er stadig én stor familie, hvor fokus altid er på det, der betyder mest for os: chokolade, godt håndværk og god service.

Det har taget mere end 80 år at udvikle Chokoladekurven til det, vi kender i dag – men vi er slet ikke færdige endnu. Vi glæder os til at fortsætte udviklingen og skabe mange flere gode chokoladeoplevelser i mange år frem.

Chokoladekurven Pernille